Jeg har besluttet mig for at lave en blog i stedet for hjemmesiden. Den var besværlig at opdatere og jeg fik det ikke gjort så ofte som jeg gerne ville.
Hvalpene er nu blevet 3 1/2 uge. Tiden går så stærkt. De er blevet flyttet i hvalpegård i vores køkken-alrum, så de kan være med i alt, hvad der foregår i huset. De er begyndt at gå, de spiser opblødt hvalpefoder og de er så småt begyndt at lege og sige en masse lyde. Det lyder så kært når de gør.
Jeg bruger stadig meget tid på, at sidde og kigge på dem, samt at nusse og kysse. Awa tager det fint, at de er flyttet ud så de andre hunde også kan se dem.
Vi har haft en del besøgende de sidste dage. Bl.a. har min søster og hendes 4 børn været her. Der blev hygget og krammet <3
08.10.2017:
Så har hvalpene fået navne. Jeg har været meget i tvivl, om jeg skulle starte med alfabetet, give dem Tibetanske navne eller vælge et tema. Jeg har besluttet mig for det sidste.
Historien bag temaet:
Da Awa skulle parres var jeg i Hinnerup og få lavet progesterontest om fredagen. Den var lav (under 2) så vi blev enige om at teste igen mandag. Allerede på vej hjem i bilen mandag, ringede dyrlægen og sagde, at vi skulle skynde os at pakke bil og køre til Holland. Awa skulle
...parres hurtigst muligt.
Vi var først hos Petra og Will kl 21.20 så det endte det med en parring i månens skær. Derfor er temaet for hvalpenes navne selvfølgelig Månen
Sort/hvid tæve:
Awazidha’s Moonlight Shadow
Hvid/zobel han:
Awazidha’s Man on the Moon
Hvid/zobel tæve:
Awazidha’s Havana Moon
Hvid/sort han:
Awazidha’s Fly me to the Moon
|
Awazidha's Man on the Moon |
|
Awazidha's Havana Moon |
|
Awazidha's Moonlight Shadow |
|
Awazidha's Fly me to the Moon |
29.09.2017:
Natten mellem tirsdag og onsdag fødte Awa sine hvalpe. Hun var virkelig dygtig og klarede det hele uden hjælp. 4 skønne hvalpe fik hun. En sort med hvid tæve, en hvid med sort og zobel han, en hvid med sort og zobel tæve samt en hvid med sort han.
Awa er en fantastisk mor, der passer sine små, som om hun aldrig havde lavet andet. De trives og har alle taget fint på siden fødslen.
Jeg bruger meget tid på, at sidde og kigge ned til de små mirakler i hvalpekassen.
Der er stadig et par ledige hvalpe, så skriv eller ring, hvis du er interesseret.
23.09.2017
Der er godt gang i Awa's mave nu. De små bokser rundt derinde. Nu varer det heller ikke længe før de er klar til, at blive født. Jeg glæder mig til, at hilse på dem.
Jeg er desværre ikke så god til at opdatere hjemmesiden med billeder. Hvis du er på Instagram, kan du følge med på
awazidhas
24.08.2017:
Awa har været til scanning hos dyrlægen i dag. Vi venter vores første kuld Awazidha's hvalpe til oktober :-)
Den første dag i vores ferie kørte vi til Holland og besøgte Petra og Will i kennel Sumanshu. Her blev Awa parret med skønne Toby. Begge hunde er ud af rene Lamleh linjer. Se mere på hvalpesiden
30.07.2017:
Jeg beklager jeg ikke har været god til at opdatere hjemmesiden. Det er ikke fordi vi ikke har haft nok at skrive om. Vi har været på flere gode gåture og nu hvor Awa ikke blev drægtig, har vi kunnet deltage i udstillinger i stedet. 4 stk er det i alt blevet til og med flotte resultater.
Års nationale show 14. april 2017:
Dhana åben klasse tæve Ex1, CK, 4. bedste tæve
Awa championklasse tæve: Ex1, CK, Bedste tæve og
BIM
Stettin, Polen 10. juni 2017:
Awa åbenklasse tæve: Ex1, Bedste tæve,
Best of breed
Stettin, Polen 11. juni 2017:
Awa åbenklasse tæve: Ex1, Bedste tæve,
Best of breed
Norderstedt, Tyskland 15. juli 2017:
Awa championklasse tæve: Ex1, Bedste tæve, Sommer-Siegerin,
Best of breed OG
Best Tibetan Breed. Efter den oplevelse, var det svært, at få armene ned igen :-)
Nu er vi lige startet på 3 ugers sommerferie - herligt.
14.03.207:
En scanning af Awa viste i sidste uge, at hun desværre ikke er drægtig. Det er selvfølgelig en kæmpe skuffelse når man har planlagt det i over et år. Men vi må se fremad og planlægger at parre hende igen i næste løbetid. I mellemtiden må vi får det bedste ud af det og hun er allerede tilmeldt en udstilling i Års den 14. april, hvor også Dhana skal med.
05.02.2017:
Awa og jeg er hjemme igen efter et par dage hos Louise og Wookie på Sjælland. Awa er blevet parret og forhåbentlig kommer der hvalpe til april.
03.01.2017:
Godt nytår. Håber I alle er kommet godt og sikkert ind i 2017. Vi har tilbragt et par dage i sommerhus i Klitmøller med hundene. Vi har gået lange ture langs vandet og hundene har spurtet rundt på stranden. Det nød vi alle både 2- og 4-benede. Vores hunde er heldigvis ikke bange for fyrværkeri og klokken 24 sov de alle og registrerede vist knabt de få brag der lød.
2016 har været et godt år for os og vi håber 2017 bliver mindst lige så spændende og fyldt med gode oplevelser.
27.12.2016:
I dag har vi modtaget godkendelsen af vores kennelnavn, som blev vores førstevalg, nemlig Kennel Awazidha's. Navnet er sammensat af navnene på vores tre dejlige tæver, Awa, Zigsa og Dhana